mandag den 28. april 2008

Jeg podcaster - ergo...?

Jeg podcaster. Efter endelig allernådigst at have fået bevilliget en mp3-afspiller kan jeg nu erklære mig selv for podcastende. Det er mit livs første mp3-afspiller, og den er rigtig fin og lille, og lyden er sådan set meget god. Jeg fik (efter hårde forhandlinger om ro under en hel Champions League-kamp til gengæld for hjælp til mp3-afspilleren) tæmmet bæstet så nogenlunde. Dog bortset fra en lille irriterende detalje, som nogen måske kunne hjælpe med. Hvordan laver man playlister? Nu har jeg så næsten helt selv fundet ud af at hente podcast på nettet - der ligger jo rigtig mange interessante ting derude på det der net - og endda også afspille det på mp3-afspilleren. Så 15 slut herfra. Det går da fremad.

4 kommentarer:

Camilla Thomsen sagde ...

Playlister opretter du i softwaren, der ligger i startmenuen (hedder ZENcast). Dvs du kan lægge en række numre over på afspilleren som en afspilningsliste (som de så fint hedder på dansk). De er gode til at holde overblik, hvis man har mange forskellige kunstnere og albums til at ligge på afspilleren (har jeg fundet ud af).

Gry Elstrøm sagde ...

Jeg kan godt få afspilleren til at oprette en playliste, men når jeg forsøger at tilføje noget til playlisten er det hele albummet, der kommer med. Og jeg vil jo helst have enkelte numre. Har du nogen ideer til enkeltnumre på playlister?

Camilla Thomsen sagde ...

Jeg har da en playlist på min afspiller med en samling, jeg selv har sat sammen. Men jeg kan dælen dytme ikke huske, hvordan jeg gjorde det!
Er det mon noget med at oprette en ny mappe på computeren med de ønskede numre, som så føres over på afspilleren som en playlist?
Eller opretter man en playlist i fx Windows Media Player og sync'er den til afspilleren?
Kig gerne forbi i morgen til workshoppen! Så kan det være jeg har et mere kvalificeret bud ;)

Gry Elstrøm sagde ...

Ferie i morgen - ellers tak for tilbuddet :-). Jeg mosler selv videre med det.