fredag den 8. februar 2008
Jeg vil gerne anmelde et tidsrøveri
Myspace og Facebook er tidsrøvere. F.eks. fik jeg ved oprettelse i Facebook foreslået en 300-400 profiler, som jeg muligvis kunne ske at kende ud fra de oplysninger, jeg har indtastet. Selvfølgelig løb jeg lige hurtigt listen igennem, men egentlig uden positivt resultat - men så var der også lige forsvundet en halv time der. Myspace er jo lidt i samme stil. Her kan man bare indtaste endnu flere oplysninger om sig selv også, før man er rigtig i gang. Netværk er en god ting, selvfølgelig er det det, men der er meget udeomssnak eller meget social hyggesnaksudveksling, tror jeg, i Myspace og Facebook, der kræver en del lyst og tålmodighed. Jeg tror, jeg prøver at holde mig til LinkedIn i netværkningen. Jeg synes, LinkedIn går lige til kernen, hvem kender hvem i 1., 2. og 3. led, navn og stillingsbetegnelse, og så ikke så meget mere udenomssnak i første omgang. Får jeg engang pludselig en masse fri tid til rådighed, ja, så kan jeg da ikke afvise, at Myspace og Facebook kan få lov at røve endnu mere tid. Men hvornår den dag kommer, tjaa..???
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar